SFO

Rynkeby Friskoles SFO er et tilbud for alle elever i indskolingen.

Om Rynkeby Friskoles SFO

Rynkeby Friskoles SFO er et tilbud for alle elever i indskolingen og op til 6. klasse. Vi har åbent hver dag kl. 6.30 – 08.45 og kl. 12.00 – 16.30.

I Rynkeby Friskoles SFO leger børnene rigtig godt med hinanden på tværs af årgangene. De store passer godt på de små, og vi gør meget ud af, at alle børn finder nogen at lege med. Det er heldigvis ikke svært her på Rynkeby Friskole.

I SFO’en er vi rigtig glade for børnenes spontane idéer og sjove indslag, og vi hjælper dem gerne i gang med det, de har lyst til. Det vigtigste er, at børnene ser deres SFO-tid som fritid, hvor de kan være sammen.

Ugeplan for frivillige fællesaktiviteter

Vi tilbyder også en frivillig fællesaktivitet hver dag.

Mandag: Brætspil ude og inde + leg i gymnastiksalen

Tirsdag: Bål i haven, hvor vi ofte bager pandekager under åben himmel

Onsdag: IT-cafe, hvor børnene kan hygge sig med deres tablet eller telefon*

Torsdag: Kreativ dag, hvor vi bygger og hygger med forskellige kreative tilbud

Fredag: Maddag, hvor vi laver mad med børnene og serverer for alle på skolen

* OBS: Vær opmærksom på, at Rynkeby Friskole er mobilfri skole – også i SFO’en. Det er KUN onsdag, børnene kan spille og hygge med deres elektroniske dimser i SFO’en.

Eftermiddagsmad

Det er vigtigt, at børnene hver dag har lidt eftermiddagsmad med. Fredag laver vi mad i SFO’en, men det er alligevel en god ide at have en bid med, som børnene selv kan tage, når de er sultne. Husk også drikkedunk.

Forældrekaffe

Vi vil rigtig gerne se mange forældre til forældrekaffe i vores SFO. ALLE FORÆLDRE PÅ SKOLEN ER VELKOMNE – også jer, der ikke har børn i SFO’en. Datoer vil blive meldt ud på skolens hjemmeside.

Kom endelig og snak

Og til sidst en generel opfordring: På Rynkeby Friskole vægter vi dialogen med hjemmet højt – det gælder også i SFO’en. Så kom endelig og snak med os, hvis I har noget på hjertet!

Følg os på de sociale medier